MISHELING OG KATRINE
Fotosession ved Dokkedal - eftermiddagen er et godt tidspunkt hvis man vil have medlys og havet som baggrund. Bunden er god at ride i. Vandet er lavt og sjældent oprørt. Endvidere er vandet ofte lunt fordi det et så lavt. Hesten er Misheling på 18 år og Katrine på 20 år. Man skal være opmærksom på adgangsbegrænsninger i sommermånederne, dvs. i juni, juli og august. Visse strande på vestkysten er dog åbne. Der ud over kan der være lokale begrænsninger.

WILLIAM OG LINAS GALLERI
William er en rigtig gavtyv som bestemt ikke har den store tålmodighed som fotomodel. Men smuk som han er, og med hjælpernes snilde, lykkes det alligevel at få nogle fine skud, flot flankeret af Lina, som er en mønstermodel :-)

LOUISE OG SHE CAN
Louise er en dygtig og meget flittig springrytter. Efter pony årene, som sluttede sidste år, er She Can Louises første hest, men Louise hjælper fortsat med at uddanne springponyer ved siden af arbejdet med She Can. En smuk og spændende ekvipage at følge.

ZOPHUS PORSBORGS GALLERI
Salgsbilleder af 3 årige Zophus Porsborg for Stutteri Porsborg. Han er ikke annonceret til salg endnu da han skal rides lidt mere. Han er super charmerende, nysgerrig, kælen og meget tillidsfuld. Han er som nævnt påbegyndt tilridning og det tegner særdeles godt. Han får på alle måder en til at spærre øjnene op når man ser ham under rytter. Efter sommerferien kommer der billeder under rytter. Han bliver super spændende at følge.

IDA OG SAMMY
Billeder med den mørke baggrund er lettest at lave i en mørklagt ridehal i vinterhalvåret. Det er dog også muligt at opsætte en stor sort baggrund. Den mørke baggrund er en rigtig fin måde at fremhæve motivet på. Her vist med det smukke par Ida og Sammy.

JULIE OG SITA´S GALLERI
Julie Lindberg og Sita elsker at galopere. Til daglig træner og konkurrerer de i spring på højt niveau. Det var første gang at Sita var på stranden, så Julie havde virkelig sit hyr med at få Sita til at slappe af. Derfor var der en ældre og mere erfaren pony med som følgeskab til at gå forrest. Det fungerede godt. Sita nød den frie galop og blev til sidst også tryg ved havet og bølgerne. Vi gik bevidst efter en sen eftermiddag med lav sol fra en skyfri himmel, hvilket gav et fantastisk lys. Billederne blev taget i 2014 og må først offentliggøres nu, da de skulle bruges som konfirmationsgave.

SPRINGRYTTEREN NICKLAS
Nicklas fik en fotosession i gave og valgte at bruge gaven til at få taget billeder under springtræningen. Nicklas er en rigtig dygtig rytter og der blev mange gode skud. Tre af billederne ville Nicklas gerne have lavet noget anderledes ved, og det blev til disse tre versioner der er lidt mere rå i udtrykket.  

CHARLIE CHIPS GALLERI
Den store flotte DV vallak Charlie Chip, ejet af Christina Drobek Larsen, gør sig rigtig godt på billeder. Selv om han ikke bliver redet så meget lige nu p.g.a. ejers barsel, har han masser af charme og udståling.

ANNE SOFIE OG BASTIAANS GALLERI
Anne Sofie har lært rigtig meget på hendes dejlige pony Bastiaan. Lige nu søger Anne Sofie en ny og større pony, fordi hun falder for aldersgrænsen på Kat. 3 pony. Derfor ville Anne Sofie gerne have nogle gode billeder til varigt minde om en rigtig kammerat.

LAURAS GALLERI
Balou er en ung og tillidsfuld pony med et roligt temperament. Alligevel var han lidt påvirket af situationen. Heldigvis havde Laura Bargmann en god kontakt til Balou, hvilket også fremgår af billederne, hvor han ser både nysgerrig og rimeligt afslappet ud på en gang.

NANNA OG INDYS GALLERI
Indiana Jones er både en rigtig god og dygtig pony og der foruden super god som model. Han er både nysgerrig og tillidsfuld så der blev rigtig mange gode billeder af søde Nanna og hendes pony. 

MAIKENS GALLERI
Maiken Rotcher Stefansen har længe ønsket sig billeder af hende og frieseren Marijke. Marijke er en fornøjelse at arbejde med som fotograf. Hun er rolig, nysgerrig og det er relativt let at fange hendes opmærksomhed. Maiken var rigtig god til at få hende til at slappe af. Det kom der disse herlige billeder ud af.

ROMA´S GALLERI
Planen var et par portrætter af Roma Bell. Selv om Roma Bell i dagligdagen er en af de mere cool heste, så blev hun utryg ved situationen. Derfor måtte Lina træde til og stå ved hendes side, og så kunne vi bare skyde løs. Som det ses er Roma Bell en meget smuk hest. Lina og Roma Bell klær hinanden rigtig godt.

BEAT´S GALLERI
Marianne Buus Jensen og hendes dejlige 9 års DV hoppe Beat It Girl rider p.t. middelsvær. Beat er i dagligdagen dejligt samarbejdsvillig, men det at blive fotograferet er bestemt ikke noget Beat tager særligt højtideligt. Hun var rolig og afslappet, men havde meget af tiden et udtryk i retning af "er vi ikke snart færdige". Heldigvis var Mariannes mor med. Hun sørgede for at fange Beat´s opmærksomhed. Det kom der bl.a. disse skønne billeder ud af.

DIDRIKS GALLERI
Didrik var Lina´s første pony. Hun er for længst blevet for stor til ham, så hans vigtigste opgave i dag er at være selskabspony for to plage hos Stutteri Porsborg. Didrik er uden sammenligning stutteriets frækkeste hest. Han er sin egen herre og ganske vanskelig at opdrage på, og så er han ikke mindst hamrende charmerende. På billedet ses Lina til højre og stutteriets faste rytter Katrine til venstre.

METTE OG MARIA'S GALLERI
Mette Larsen Møller faldt for aldersgrænsen den 31.12.2014 og kan nu ikke længere konkurrere på pony. Bl.a. derfor ville hun gerne have nogle flotte "hest og rytter" portrætter som et varigt minde. Mettes søster Maria fik selvfølgelig også taget billeder, ligesom der skulle tages fælles billeder. Ponyerne hedder Nya og Winston. Både teknisk og praktisk var det en vanskelig opgave. Dels var der store kontraster at tage hensyn til og dels var det svært at få begge ponyers opmærksomhed på en gang. Men det lykkedes over al forventning. Mette og Maria så fantastiske ud, og ponyerne strålede.

LISA OG YPIE´S GALLERI
Det er ikke så mange år siden Lisa begyndte at ride mere seriøst, og da hun valgte at få hendes egen hest, blev det hoppen Ypie.  Det er virkelig en taknemmelig opgave at fotografere ekvipagen. Ypie er både cool og tålmodig men også særdeles vågen og opmærksom på omgivelserne. Hun tegner til at blive en super show hest, hvis Lisa skulle få lyst til det. 

CAMILLA OG FIGAROS GALLERI
Figaro er en af de sjældne heste, som er utroligt let at fotografere. Han er på en gang nysgerrig og vågen, men samtidig så tilstrækkelig rolig og lydhør for Camilla, at hun kunne tillade sig at tage grimen af ham midt i postyret med det tunge lysudstyr. Camilla Stisager siger selv hun helst ikke vil fotograferes, men det glemte hun helt mens det stod på.

LAURA OG LASS´ GALLERI
Laura og Lass gør det allerede rigtig godt på springbanerne, selv om de ikke har kendt hinanden så længe. De passer rigtig godt sammen og er begge skønne modeller at arbejde med. Bliver spændende at følge deres udvikling sammen.

TARZAN OG LUNAS GALLERI
Mathilde Pedersen afslutter i år (2014) ponyårene med en rigtig flot sæson som ponyrytter. Hun har senest haft stor succes med Luna (Luna Star). Mathilde ønskede sig i julegave billeder af de to ponyer Tarzan og Luna, som har fulgt hende igennem ponyårene. Det blev en super fin fotosession hvor både ponyer og rytter tog sig virkelig godt ud. Mathildes morfar Niels Jørgen, som ejer de to ponyer og i alle årene har støttet op om Mathildes ridning, skulle selvfølgelig også have en lille julegave.

JOSEFINE OG NUMBERS GALLERI
Number er en ganske vågen pony, som ikke har så meget tålmodighed. Det havde Josefine til gengæld. Selv om Number´s koncentration gentagne gange svigtede, fik Josefine stille og roligt Number tilbage på sporet. 

JEANETTE, JULIE og JEPPES GALLERI
Det er noget af en udfordring at få 3 børn og 2 heste til at se rigtig godt ud på ét foto, men det var opgaven. Skulle bruges til julegave. Med lige dele tålmodighed, held og teknisk snilde, så lykkedes det bedre end forventet. Jeppe var ikke helt trygt ved de to store ponyer, men klarede til sidst opgaven rigtig flot. Det hjalp at Julie og Jeanette havde godt styr på ponyerne.

JEANETTES GALLERI
Celia er en dejlig pony med masser af energi. Hun havde ret så svært ved at stå stille og Jeanette kom på en stor opgave. Men Jeanette var både tålmodig og vedholdende, og det lykkedes at få disse fine billeder.

LEONA´S OG TRINES GALLERI
Trine Binderup Larsen ville gerne have billeder af hende og hendes 5 års hoppe Leona Louis. Vi startede med portrætterne mens Leona Louis var mest opmærksom på alt det "spændende" udstyr. Bagefter blev billederne med rytter optaget. Trines mor var en perfekt medhjælper. Hun benyttede bl.a. en pisk med en plasticpose bundet i enden. Den kan sige sjove lyde og "opføre" sig sjovt, både højt og lavt. Som forsøg prøvede vi til sidst at tage billeder med ekvipagen i bevægelse. I teorien er det en ret umulig opgave at fange det helt rette moment, fordi de kraftige flash er for langsomme, men et par sjove billeder kom der dog ud af det. Det ene som vises i galleriet, er første gang Leona bliver redet frem til en kortvarig piaffe. Det er naturligvis ikke optimalt og giver heller ikke det helt rigtig billede, men det er flot som Leona samler sig, så det tegner godt for ekvipagen.

VICTORIAS GALLERI
Antonius er en glad og tillidsfuld pony, som hurtigt accepterede de kraftige flash. Victoria havde godt styr på ham og var rigtig god til at få lavet nogle fine opstillinger. Der blev også tid til at lave et par dejlige portrætter af Victoria.

BLUE PORTRÆTTER
Lone Godske ville gerne have et par portrætter af Blue med mørk baggrund. Det blev en sjov og lærerig fotosession hvor der blev prøvet forskellige måder at belyse motivet på. Dorthe Hvolby var en uvurderlig medhjælper. Hun arbejdede hårdt på at fange Blue´s opmærksomhed. Han er ret cool, så der skulle hele tiden findes på nye "julelege" for at det rette blik.

COSMOS GALLERI
Cosmo er en rigtig flot hest, som burde være let at få flotte billeder af, men det skulle vise sig være en udfordring. Han var ret så utryg og skeptisk ved udstyret og de kraftige flash og havde det helt klart bedst med Marianne helt tæt på. Men som det ses, blev der nogle rigtig dejlige billeder.  

Galleri Portrætter af hesteHESTE PORTRÆTTER
Portrætter af heste kræver meget af både ejer og fotograf. Hesten skal soigneres og måske flettes og udstyret skal pudses. Det kan være en fordel, at der er to hjælpere. En til at holde hesten og en til at påkalde opmærksomhed. Det er nyt i Rebild Foto at der tages studieportrætter af heste (on-location med flashanlæg).

 

CHRISTINA OG DENZEL - GALLERI
Christina ville gerne have både ridebilleder og portrætter med skønne og elskede Denzel. Både Denzel og Christina var dejlige modeller at arbejde med. Denzel er fra naturens hånd både nysgerrig og vågen, men også tillidsfuld, så fotografens fyldige udstyr var ikke noget problem. 

LONE OG BLUE´S GALLERI
Lone Godske har gennem flere år arbejdet målrettet med Blue og ønskede billeder fra dressurbanen af de forskellige øvelser som hun og Blue har trænet. Det blev en rigtig dejlig foto-session hvor Lone og Blue arbejdede rigtig godt sammen, hvilket tydeligt ses på billederne.

FRÆKKERT OG LINAS GALLERI
Store smukke Porsborggårdens Barney, bedre kendt som Frækkert, er en fantastisk fotomodel. Han er smuk og imponerende og samtidig en super dygtig model. Det er hans særlige kombination af nysgerrighed og tillid og ikke mindst det varme blod, som gør ham så taknemmelig at arbejde med. Og Lina kan man altid regne med :-)